RETREAT OM

DEN NYE TIDS LEDERSKAB

L E D E R K U R S U S

ET RETREAT OM DEN NYE TIDS LEDERSKAB

MANDAG D. 28. - ONSDAG D. 30. SEPTEMBER 2026
GL. BRYDEGAARD, HAARBY PÅ FYN

Erhvervspsykolog Bettina Høeg & Psykolog Jeppe Budde

Har du modet til at lede med din feminine kraft & din maskuline styrke?

Verden omkring os er i hastig forandring med store nedbrud og opbrud. Vi lever i en tid, hvor det gamle paradigmes skyggesider bliver synlige og hvor en ny tids lederskab fødes. Et lederskab som udspringer af en bevidsthed om, hvordan man forvalter sit personlige ansvar, sine livs- og ledelsesvalg, som pejlemærker for de beslutninger, man træffer som leder.

Den nye tids lederskab udfolder sig i et samspil mellem empatisk indføling, evnen til at se og tænke klart og viljen til at omsætte i bevidste valg og handlinger. En dans mellem hjerte, hjerne og fødderne. Dette retreat er en invitation til at trække stikket og træde ind i et rum for fordybelse, hvor du kan undersøge det balancerede og mærkbare lederskab.

Retreatet kombinerer Jeppes viden om kropsligt nærvær med Bettinas ekspertise i holistisk lederudvikling. Vi dykker ned i de emotionelle og intuitive dimensioner af lederskabet med fokus på et kropsligt forankret nærvær og autenticitet, for at kunne lede med styrke og handlekraft.

Vi skal fordybe os i -

  • Pausens kraft: At skabe plads til den nødvendige ro og fordybelse, så hjernen kan restituere, og energien genopbygges.

  • Balance mellem væren og gøren: At finde roen til at træde ud af driftens "gøre-mode" og ind i et nærværende "være-mode".

  • Kropslig forankring: Meditation, mindfulness og bevægelse som konkrete redskaber til at mærke egne grænser, behov og indre balance.

  • Relationel styrke: At styrke relationen til dig selv som det fundamentale udgangspunkt for at lede og styrke relationen til andre.

  • Naturen som med-vejleder: Vi inddrager de smukke omgivelser ved Gl. Brydegaard til daglige gåture og refleksioner ved vandet og i skoven.

Vi skaber rum til, at du modigt kan stå ved dig selv, som leder og som menneske. Plads til at du kan orientere dig, og undersøge hvordan du kan lede bevidst; være nærværende og tilstede i dit liv og lederskab

Dette kursus har form som retreat – en tilbagetrækning fra kontorlandskaberne til landskaberne ved Gl. Brydegaard på Fyn, ved skov og strand. I stilhedens fravær af støj og distraktioner kan vi bedre lytte til, hvordan det egentlig står til med lederskabets inderside.

Tag med på sensommerretreat og tag de første vigtige skridt mod den nye tids lederskab. Lad sensommerens sidste varme og septemberhimlens blå være vejleder til dyb refleksion, så du kan vende tilbage med en fornyet kraft til at lede modigt og bevidst.

Bettina Høeg er autoriseret erhvervspsykolog med speciale i holistisk lederudvikling. Hun har en baggrund som sygeplejerske og en HD i organisation, hvilket giver hende et unikt blik for både det organisatoriske, det relationelle og det menneskelige. Bettina er certificeret mindfulnessinstruktør og arbejder holistisk med det "hele menneske" – krop, følelser, tanker og ånd. Hun er optaget af, hvordan ledere kan sikre deres egen trivsel og skabe livgivende kulturer.

Jeppe Budde er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Han har mange års erfaring som klinisk psykolog og underviser, blandt andet på Systemisk Institut for Familieterapi (SIF) i Danmark og i Grønland. Jeppe var pioner inden for dansksproget mindfulness og har arbejdet med yoga og meditation siden 1993. Hans tilgang er præget af nysgerrighed, med særligt fokus på, hvordan kropsligt nærvær og mentalisering styrker det ledelsesmæssige nærvær.

Tilmelding til retreatet